LYT & LÆR

Vi er klar med et fantastisk program til årets konference, og glæder os til at præsentere dig og dine kolleger for nogle af branchens dygtigste fagfolk, som vil dele deres store viden med jer. Som deltagere kan I bl.a. se frem til:

  • Foredrag med den australske professor Nathan Efron, der har skrevet hundredvis af artikler og ved alt om fremtidens kontaktlinser. I sine to foredrag sætter han fokus på hårde kontaktlinser og om kontaktlinsebrug i sig selv er antiinflammatorisk.
  • Workshoppen Stereopsis på 20” – Er det er godt syn? Her fortæller neurooptometrister Susanne Stenbo Sonne og Malene Sværke, hvorfor stereotesten er vigtig til vurderingen af det binokulære syns sensoriske status. Samtidig lærer du, hvordan resultaterne tolkes og får et indblik i fordele og ulemper ved de forskellige stereotests – og ikke mindst mulighed for at prøve dem selv.
  • Spændende og aktuel paneldebat mellem tre rutinerede debattører om opgaveglidning – hvilket sundhedsfagligt arbejde kan og må du uddelegere? Og det bliver selvfølgelig muligt at stille spørgsmål og deltage i debatten.
  • Og meget, meget mere …

Køb billet nu på www.optometrikonference.dk, hvor I også kan se det detaljerede program samt booke jeres ønskede foredrag og workshops.

Vi glæder os til at se jer til et brag af en konference på Hotel Scandic Falkoner d. 11.-12. november